Om STOJ Arkitekter

STOJ arkitekter er et rådgivende arkitektfirma med opgaver indenfor bygningskunst, udstillinger og visualiseringer.

STOJ arkitekter er en ung tegnestue, som består af Tina Andersen og Tina Lind der begge er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus og efterfølgende har arbejdet i shl architects konkurrenceafdeling. Her opstod et nært venskab og en fælles arkitektonisk ambition som i 2009 resulterede i STOJ arkitekter. 

 

STOJ er…

Startskuddet på tegnestuen var konkurrencen om Kronborgs permanente udstilling ’Sundtoldens Slot’, som vi vandt i sommeren 2009.

Som nystartet tegnestue tror vi på fremtiden. Vores arkitektur er præget af vores fælles erfaring, arkitektonisk nysgerrighed, og lyst til at tænke ud af boksen. I vores arbejde, gør vi plads til at eksperimentere, få inspiration og prøve grænser af.

Vi skaber ud fra vores erfaring, men søger konstant nye måder at udvikle vores arkitektur på og udfordre de gængse løsninger…god arkitektur opstår jo ofte i krydsfeltet mellem store visioner og gårsdagens opvask.

Vi mener, at gode fysiske rammer forbedrer livskvaliteten. Arkitektur skal tilføre stedet værdi, derfor skal vi som arkitekter forholde os både til kundens behov og til stedets særlige forudsætninger.

Vi lægger vægt på dialog, samarbejde og en åben idéudvikling med tid til fordybelse og plads til begejstring.

Vi ønsker at bidrage til debatten om fremtidens arkitektur, og så er det jo altid godt at skabe lidt STØJ... 

 

CV Tina Andersen

CV Tina Lind